NM konkurrencen

Dette emne indeholder 7 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  Allan Gabe 12 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
Henriksorensen1
Medlem

I artiklen på http://digitalfotoonline.dk/nm11 henvises der til at man kan stemme på uploadede billeder – men hvor er de ?

Synes ikke jeg kan se link nogen steder !

 

mvh

Henrik


Allan Gabe
Medlem

    Kære Henrik
    Billederne finder du nederst på konkurrencesiden.

    Med venlig hilsen
    Allan Hjelm Gabe
    Onlineredaktør
    Digitalfotoonline.dk
     

    I reglerne for NM konkurrencen står at man kan deltage med et (1) billede. Når jeg kigger billederne igennem kan jeg se, at der er er flere der har lagt mere end et billede ind. Bliver det accepteret?

    Jeg synes det ville være godt med en spærring på indlæggelsesskærmbilledet, så det ikke kan lade sig gøre, men det er jo nok for sent nu.

    Eksempelvis har Christine Simonsen lagt 15 billeder ind. Hvad sker der så? Bliver hun diskvalificeret eller hvordan vil det blive behandlet?

    Hvis det forbedrer chancerne, så har jeg da også lige et par stykker mere…  wink

    Mvh/Carsten


    Allan Gabe
    Medlem

      Kære Carsten
      Jeg vil ikke anbefale, at man overtræder reglerne, da det kan tænkes at have indflydelse på dommerpanelets bedømmelse.

      Med venlig hilsen
      Allan Hjelm Gabe
      Digitalfotoonline.dk

       

      Kære Allan

      Det med at overholde reglerne synes jeg er helt fint, men og her kommer et surt opstød.

      Hvorfor ændrer man tidsfristen lige efter dens udløb. Jeg føler lidt at man pisser på dem som overholder reglerne / tidsfristen. Hvis det er fordi der ikke er nok deltagere har I sikkert ikke gjort jeres PR godtnok.

      Nu jeg er igang, hvorfor har i så dårlig en opsætning af siden som viser billederne. Den er bestemt ikke brugervenlig. Det må kunne gøres bedre. Det får i mine øjne jer til at fremstå uprofessionelle, og det er synd.

      Jeg synes det er godt med en konkurence, deltager selv for første gang, men sikkert også sidste hvis der ikke sker forbedringer.

      Fik luftet min mening og håber på forandring.

      Mvh Johnn


      Allan Gabe
      Medlem

        Kære John

        Tidsfristen blev ændret for at imødekomme den store interesse der var for konkurrencen. Desuden var der tekniske problemer med enkelte indlæg fra udlandet, som skulle løses, før vi kunne lukke konkurrencen. Vi er på ingen måde utilfredse med resultaterne. Antallet af bidrag overgår, hvad vi havde forventet.

        Vi er meget opmærksomme på meldinger, som dine om brugervenlighed ved billedvisning m.m. Vi er også klar over at vores specialudviklede konkurrencemodul har nogle uhensigtsmæssigheder. Dine og andres kommentarer er noteret, de vil blive taget op, når vi skal videreudvikle konkurrencemodulet.

        Med venligh hilsen
        Allan Hjelm Gabe
        Onlineredaktør
        Digitalfotoonline.dk

        Hej Digitalfoto.

        Jeg har indsent et foto til konkurrencen, men er noget forvirret over pointgivningen. Jeg havde fået fem stjerner, men min datter fortalte mig, at hun også havde givet billedet fem stjerner, hvorefter det røg ned på halvanden stjerne! Jeg har også selv stemt på nogle fotos der ligeledes røg længere ned i gennemsnit end jeg synes de skulle. I slutningen af konkurrence, virkede det, som om alle fotos lå meget lavt. Har der ikke været en fejl der?

        Det ville være fedt med et "selvstændigt" album med flere fotos pr. side; at kunne navigere, uden at skulle pløje igennem alle fotos; at kunne markere favoritter…

        Når det nu er sagt, så var det en spændende konkurrence og jeg glæder mig til at se om vinderne er nogle af mine favoritter.

        mvh Helle Tolstrup Laursen


        Allan Gabe
        Medlem

          Kære Helle

          Vinderne er nu fundet, du kan se dem her:

          http://digitalfotoonline.dk/Nyheder/vinderne-i-nordisk-mesterskab-er-fundet

          Jeg forstår godt, at du kan undre dig over, hvordan dit billedes totale antal point blev 2 stjerner, når du og din datter begge havde givet det 5. De indsendte billeder har dog alle fået rigtig mange stemmer (i gennemsnit over 200) og i den sammenhæng tæller to afgivne stemmer ikke af meget. Men det er et flot billede du har indsendt og to stjerner er bestemt ikke noget dårligt resultat.

          Med venlig hilsen
          Allan Hjelm Gabe
          Digitalforoonline.dk

           

          Du skal være logget ind for at fortsætte