Printerspørgsmål

Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Flemming Larsson 12 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
Peter Henriksen
Medlem

Hejsa.

Jeg skal lige starte med at sige at jeg har absolut ingen forstand på printere, så I må undskylde hvis jeg spørger dumt.

Jeg kan godt lide at tage billeder I min fritid, og nu kunne jeg godt tænke mig at kunne printe mine fotografier ud så jeg kan hænge dem op og forære dem til familie/venner osv.

Eftersom det er på absolut amatør og fritidsstadiet, skal det bare være en billig en (omkring 1000-1500 kroner).

Jeg kunne forestille mig at A4 er lige til den lille side, så jeg vil egentligt helst op i A3 størrelse.
Er det overhovedet muligt at få en hæderlig fotoprinter der kan printe A3 til den pris?

Billedkvalitet er det absolut vigtiste, så producenten må hjertens gerne gå på kompromis på andre punkter for at holde prisen nede. Jeg er fuldstændigt ligeglad med om den larmer og er 5 minutter om at printe et enkelt billede.

På forhånd tak.

Du kan godt få en A3-printer i det prislag – Epson har mindst EN, men "kun" med 4 blækpatroner, hvilket er i underkanten til at give de rigtige nuancer – giver ofte lettere ukorrekte hudtoner o.l. og "rigtige" fotoprintere har typisk et par ekstra blækpatroner med lysere farver som f.eks. "light magenta"  og lignende. Min egen A3-printer har 8 separate blækpatroner, men er i en væsentlig højere prisklasse.

Min Alt-i-en (der for 3 år siden var i din ønskede prisklasse) giver fornuftige A4-fotoprint og har iøvrigt 6 separate blækpatroner.

 

En særdeles vigtig ting for kvaliteten af print (især fotoprint) med en blækprinter erimidlertid papiret, da "trækpapirs-virkningen" af det billige papir reducerer billedkvaliteten markant.

Rigtigt fotopapir i A3-størrelse koster sædvanligvis 15-20 kr pr. ark (hvis man køber en pakke med 20-25 ark).

Du skal være logget ind for at fortsætte