Erstatning for Nikon D3000

Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  ISO100 3 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
mutti-dutti
Participant

Hej, jeg har et Nikon D3000 med 2 objektiver, et AF-S 18-55mm og et 55-200mm.

Jeg bruger det hovedsageligt udenfor til planter og dyr, og en sjælden gang indenfor.

Nu har jeg så kig på et Canon EOS 100d, vil det være at gå ned a bakke eller  nogenlunde på samme plan. Jeg ønsker noget på samme plan som mit Nikon, men bare med en bedre opløsning.

Og hvilke objektiver skal jeg have fat i fra Canon som svarer til dem fra Nikon.

Jeg kan pga. af kronisk stress ikke overskue at gennemlæse en masse teknisk viden, derfor spørger jeg herinde, håber I vil hjælpe.

Hilsen Susanne


ISO100
Medlem

    Hej Susanne.

    Med mindre du er træt af Nikons opbygning vil jeg anbefale dig at blive ved Nikon. Dels er du vel fortrolig med Nikons ergonomi og kameraets opbygning, så et skift til en nyere Nikonmodel vil udelt være nemmere end hvis du først skal til at sætte dig ind i Canon (er selv en glad og tilfreds Canonbruger). 

    Derudover hvis du holder dig til dit Nikonudstyr er du jo allerede ganske fornuftigt kørende med det udstyr du allerede har, så du kan bruge flere penge på kamerahus.

    Et forhåbentlig ustresset forslag til dig.

     


    mutti-dutti
    Participant

      Mange tak for dit svar 🙂

      Jeg havde faktisk slet ikke tænkt over at beholde objektiverne og kun udskifte huset, nogle gange ser man ikke løsningerne selv. Jeg er kommet frem til et D3300 hus, det lyder som det jeg leder efter…


      ISO100
      Medlem

        Hej igen – det lyder som et godt valg. Det skulle være muligt at købe kamerahuset alene uden den sædvanlige standardlinse. Du fortæller du har koncentrationsbesvær. Samme her. Derfor har jeg investeret i instruktionsvideo, som jeg kan sidde og lytte til i ro og mag. Disse findes også til D3300 (amazon.com). Og så har jeg downloaded manualen til mit kamera og printet på A4 i overstørrelse. Det fyldte godt nok et par 100 sider, men det har været det værd. Det er herefter betydeligt nemmere at finde rundt og slå op i. Kan anbefales. Ligeledes findes der en del instruktionsvideoer på youtube. Det er dog ikke alle videoer der er lige seriøse. Men det finder du hurtigt ud af.

        Held og lykke med det hele! 

        Du skal være logget ind for at fortsætte