Falcon kit m/flash, stativ og paraply

Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Jens Peter Nielsen 13 år siden.
Oprettet af
Louise Vesterlund
Medlem

Hej.. 😀

Jeg er interesset i et studie flash til hjemmebrug. Jeg har kigget lidt på en Falcon blitz, men er meget i tvivl om den er god?? Det er Falcon flash LT28, 1 stk. Falcon stativ 78-250cm, 1 stk. hvid paraply 66cm Ø jeg præcist har i tankerne.

Jeg har et Canon eos 1000D, og blitzen skulle bruges til amatør brug.

Er jeg helt ude i skoven eller??

Tak på forhånd. 😀

Beskriv dit billede

Hej Louise

Jeg er ret sikker på, at du ikke kommer til at bruge den lille blitz ret meget og det kan du forøvrigt heller ikke.

Selvom du købte sættet og satte det op – havde en reflektor på den anden side, så ville det næppe række til meget mere end produktfotos og måske lidt portrætfoto i en snæver vending.

Vi er jo alle amatører indtil vi begynder at få penge for at udføre vores hobby, men blitzen lyser altså ikke bedre, bare fordi du gør det gratis!!

Det er et billigt sæt, hvilket ikke er lig med godt, du kan have det stående et sted og til det brug er det meget lille.

Jeg købte selv to fastlyslamper til at begynde med og det var da fint nok, stativerne altså, lamperne ligger i kælderen, der var slet ikke lys nok i dem og det er der heller ikke i den lille lampe du kigger på.

Du skulle meget hellere købe dig en blitz til at sætte på kameraet og en defuser eller på dansk hætte af plastic, jeg har lige haft en blitz til salg på dba, hvor det endte med at jeg trak den tilbage, da den er blevet stram i tænd/slukknappen, men den hedder Yongnuo YN460 speedlite og koster kr. 250 på Ebay.

Man kan endda få en, der arbejder sammen med dit Canon kamera, hvilket er rart når man går rundt med den på kameraet. Den koster en smule mere, men brug pengene de er godt givet ud, man får meget bedre farver med en ekstern blitz, ligesom dit kamera lige nu fungerer som et stort compactkamera med blitzlyset lige på, når du bruger den indbyggede blitz.

Scott kelby har skrevet nogle udmærkede bøger på dansk, jeg har alle tre og bruger dem jævnligt til godnat læsning, de hedder Bogen om digital fotografering 1,2 og 3, dem skulle du overveje at købe eller låne på biblioteket.

Ellers er fidusen, at man skyder blitzen af ind i en væg eller i loftet og bruger det lys der kommer retur til at oplyse motivet hvorfor man får et dejligt blødt lys.

Jeg har også den større model YN560, men den skal du fotografere manuelt for at kunne bruge, men måske laver de også den til canon og Nikon inden så længe, jeg bruger Olympus, så mit kamera laver de ikke en speciel blitz til men jeg har også en original blitz, der var den første og kostede mere end de fem uoriginale som jeg har købt siden.

Du kan sagtens bruge de batteridrevne blitze på stativ med fjernbetjening, men det er vist ikke der du er lige nu, jeg tror du får bedre billeder for pengene ved at sætte den på kameraet i første omgang – herefter en ledning så du får den en meter væk fra kameraet og en reflektor, der er en god ide under alle omstændigheder.

Hvis du driver det så vidt, så kan du sagtens lave en studieopstilling med de små batteriblitze, hvor man sætter dem på stativ med parablyer, softbokse mv., så de blitze du måtte købe nu, der måske er manuelle som de fleste af mine, kan sagtens bruges videre i fremtiden og bruger du Ebay, bliver det ikke så forfærdeligt dyrt.

Skulle du få brug for det, så kan du sagtens få hjælp, jeg kan findes via min profil her: http://kortlink.dk/8wmm

Med fotohilsen

Jens Peter Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej Jens Peter. 

Mange tak for det lange svar, det har afklaret mig en del i forhold til, hvad jeg skal købe og, hvad jeg ikke skal købe! 
Men da det måske er en del ting jeg skal have fat i, har du så en billig nem idé til at lave sit eget hjemmestudie?

jeg er nemlig meget interesseret i portrætfotos, men jeg har tit problemer med lyset. de bliver slørede og mørke.. 

Igen mange tak for svaret!

Mange hilsener Louise. wink

Hej Louise

Så skal du jo have noget blitz af en art, du får jo mørke billeder, hvis der ikke er lys nok.

Prøv at se på følgende sider:

http://strobist.blogspot.com/

http://www.fotostart.dk/

På den sidste side kan du melde dig ind og f.eks. kontakte mig hvis det er.

Min profil hedder  jpmn

God fornøjelse

Vh Jens Peter

 

 

.

 

 

Du skal være logget ind for at fortsætte