*nybegynder* Billeder af natur / København ”3”

Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Mathias Gammelby 13 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
Mathias Gammelby
Medlem

hey, hvis i har nogle gode råd / tips så svar venlig tilbage 🙂 tak nyd billedernelaugh

Natur indhegnet

exif | Aperture: f/5.6 | Camera: Canon Canon EOS 1000D | Exposure time: 1/400 | Focal length: 45 mm | ISO: 200

Solnedgang over bygning

exif | Aperture: f/11 | Camera: Canon Canon EOS 1000D | Exposure time: 1/200 | Focal length: 48 mm | ISO: 100

:)

exif | Aperture: f/5.6 | Camera: Canon Canon EOS 1000D | Exposure time: 1/60 | Focal length: 55 mm | ISO: 160

Hej Mathias

Jeg synes at mange af dine billeder er rigtigt spændende. Men der er nogle ting, jeg synes at du skal prøve at arbejde med.

Det første er valget af hvor meget af motivet, der skal med på billedet. Jeg går ud fra at du har valgt at tage de billeder, du har lagt op her i forummet, fordi du selv synes at motiverne kunne blive til nogle interessante billeder. Og det er der mange af dem, der er blevet! Men måske skulle du prøve at tænke lidt mere over, hvad du synes der er de vigtigste ting i billederne og så prøve at fremhæve dem.

Nogle af dine (makro)billeder er næsten abstrakte og det er spændende at du vælger at fokusere på tingene (et hegn eller et rusten stålgitter) så det bliver ligegyldigt hvad motivet er. For den måde tingene ser ud på er jo nogle gange spændende nok i sig selv smiley

Og du er helt sikkert på vej mod noget at det rigtige, for eksempel i det billede du har kaldt "Natur indhegnet". Venstre side af billedet kan man næsten ikke se hvad forestiller, men det gør ikke noget – det er jo flot alligevel. I højre side kan man derimod se nogle planter, der er vokset ind i et hegn – hvilket også er flot. Men du kunne godt gøre kontrasten endnu mere tydelig ved at lade noget af planten stå helt skarpt, hvilket ville se flot ud ved siden af det meget uskarpe i venstre side.

Noget andet, jeg synes du skal arbejde lidt med, er teknikken. Det vil blive meget nemmere for dig at tage de billeder, du gerne vil, hvis du kender de tekniske muligheder, dit kamera har. Du vil for eksempel helt sikkert få meget ud af at lære at styre skarphedsdybden (der er et udtryk for hvilke ting, der står skarpt "i dybden" i billedet). Det er nemlig en rigtigt god måde at fremhæve det, du synes er det mest spændende i billedet. Skarphedsdybden er afhængig af blændeåbningen (jo større blænde, jo mindre skarphedsdybde), brændvidden af dit objektiv (jo længere brændvidde, jo mindre skarphedsdybde) og afstanden til motivet (jo tættere på, du er, jo mindre skarphedsdybde). Så prøv at leg lidt med nogle af de ting og se, hvad der sker!

Ellers synes jeg bare at du skal fortsætte med at tage billeder af ting, du synes er flotte eller spændende – på en måde, så det bliver til nogle spændende billeder, selvfølgelig wink. Det ser ud til at du er god til at finde motiver, hvor man måske ikke havde ventet at få et godt billede ud af det. Og det er jo en pointe i sig selv at mange af de ting man ser til hverdag måske er værd at kigge lidt nærmere på.

Regn på en rude har alle jo set en masse gange, men det er jo alligevel de færreste, der kan finde ud af at tage et billede som det her: http://1x.com/photo/32061/. Og sådan ser regn på en rude jo faktisk også sjældent ud "i virkeligheden". Men hvis man har styr på sit kamera og på hvad man gerne vil tage et billede af, åbner det op for en masse spændende muligheder for hvordan man kan få tingene til at se ud på et billede.

God fornøjelse!

Mvh.

Martin

 

hej martin, tak for al feedbacken og de gode råd.

Du skal være logget ind for at fortsætte