Forum-svar oprettet

Ja – men først efter at jeg havde indtastet diverse supplerende oplysninger, som IKKE var nødvendige da jeg i sin tid oprettede mig pi forum'et.

Jeg kender ikke dit objektiv – jeg har et andet mærke.

Hvis dit objektiv er f/2.8 kan du godt anvende 2x converteren, da dit objektiv vil blive et f/5.6, hvilket gør autofokus muligt.

Hvis dit objektiv er det mere almindelig (samt meget billigere) f/3.5-5.6, vil det med en 2x converter blive et f/7-11 og da vil dit kamera have problemer med autofokus – hvis du overhovedet KAN anvende autofokus.

Der er ejendomsmæglere, der bruger droner til luftfoto af huse de har til salg.

Canon og Epson er de førende producenter når vi taler om foto-kvalitet og de har begge flere modeller til under 1000 kr, hvis du kan "nøjes" med at printe i A4 og derunder.

Glem Brother, HP kan idag heller ikke følge med de to ovennævnte kvalitetsmæssigt i den nævnte prisklasse.

Men vælg om muligt en printer med mere end 4 farver – det giver bedre fotoprint, især af pastelfarver som f.eks. hudtoner. 

Min egen fotoprinter, der dog koster noget mere end 1000 kr, kan printe i A3+ og har 8 blækpatroner.

Husk også at når vi taler om blækprintere er papiret mindst lige så vigtigt – der er MEGET stor forskel på et print på almindeligt papir og på fotopapir.

Principielt kan du bruge alle objektiverne på begge kameraer.

Mig bekendt er den væsentligste forskel, at kit-obkjetiverne med E-510 er mindre og lettere – og for telens vedkommende en smule langsommere –  end kitobjektiverne med E-500.

Jeg har aldrig brugt E-510-objektiverne (jeg udskiftede min E-500 med et E-3 og havde inden da købt en 14-54/2.8-3.5), så jeg ved ikke om der er forskel i den optiske kvalitet.

Om du vælger et spejlrefleks eller et spejlløst systemkamera er hovedsageligt et spørgsmål om du foretrækker et stort kamera  eller et mindre kamera . idag kan de spejlløse ALT hvad spejlrefleks kan og hvis du forventer at bruge det til video, er de ofte bedre da de har autofokus også når der zoomes ud eller ind (det har mange spejlrefleks kameraer ikke).

Der er idag et større udbud af tilbehør til spejlrefleks end til de spejlløse, men med en adapter kan de spejlløse bruge spejlrefleks-objektiverne, dog ofte (men ikke med alle systemer) med langsommereautofokus end samme objektiv på spejlrefleks (de to systemer bruger forskellige autofokus.-systemer).

 

Både de spejlløse systemkameraer og spejlrefleks har den fordel at man kan vælge det objektiv der er bedst egnet til den ønskede opgave – forudsat at man ønsker at investere i andre objektiver end det kit-objektiv der sædvanligvis følger med.

Efter min opfattelse har de intet med hinanden at gøre.

ISO er et mål for lysfølsomhed (for et digitalkamera typisk hvor meget signalet forstærkes).

Kelvin er et mål for lysets sammensætning, da lyskilder med forskellig temperatur ikke har samme sammensætning af lyset. Forkert hvidbalance (kelvin-værdi) vil ofte give farvestik (forkerte farver i billedet), men de moderne kameraer kan i de fleste tilfælde selv finde ud af det via auto-hvidbalancen.

E.-520 er såvidt jeg husker fra 2008 og ethvert 6 år gammelt kamera (uanset producent) er "crap" angående ISO i forhold til ny kameraer idag.

 

Som Kristian síger – køb et nyt kamera, der er sket særdeles meget på udviklingen af sensorer i de sidste 6-8 år. Olympus laver stadig kameraer og deres spejlløse kameraer kan sagtens konkurrere på billedkvaliteten med spejlrefleks. Deres nuværende topmodel (EM-1) har ved mange (men ikke alle) teste fået højere points end Canon 70D.

Der anvendes ingen eller TABSFRI komptimering af RAW-filer – og det begrænser hvor meget de kan komprimeres.

JPG-filer kan komprimeres meget – men det er IKKE en tabsfri komprimering, jo mere man komprimerer en jpg-fil, jo flere informationer mistes (og Canon er kendt for en ret kraftig komprimering af deres jpg-filer).

Men harddiske er billige og du kan få 1000 GB for lidt mere end 500 kr, så jeg vil anbefale det samme som de øvrige : køb en passende stor ekstern harddisk.

 

Personligt bruger jeg iøvrigt DOBBELT backup af mine filer (billeder, vioder, dokumenter…), da jeg har oplevet en ekstern harddisk der "døde".

Dobbelt backup betyder i mit tilfælde til en USB-harddisk og en netværksharddisk (NAS).

Noget af det er for skellige typer sensorer – CCD var den første type sensorer til digitalkameraer, men er idag i hovedsagen erstattet af CMOS.sensorer, der bruger mindre strøm.

Resten af betegnelserne er hovedsageligt  "marketing-gas", hvor forskellige producenter bruger forskellige navne – exmoor er fra en producent og såvidt jeg husker ikke sensoren, men de billedprocessorer der behandler data fra sensoren for at lave et billede. Diverse "vedhæng" betegner hovedsageligt nye udgaver af sensor eller processor.

Angående spørgsmålet om video – ønsker du at kunne skifte objektiv eller er det underordnet – og hvor meget betyder størrelse og vægt samt pris ?

Hvis størrelse, vægt og pris er væsentligt og du vil kunne skifte obvjektiv, vil jeg foreslå Panasonics GH-serie eller et andet tilsvarende kamera, der har kontrast-autofokus. Så har du kontinuert autofokus under videooptagelse, hvilket du IKKE har med næsten alle spejlreflekskameraer fra Canon og Nikon.

Næsten alle objektiver har et gevind helt foran, hvor filtre kan skrues på – det er derfor filtre findes i flere størrelser, så man kan finde et der passer til et givet objektiv. De eneste objektiver jeg kender, der IKKE har et filtergevind forrest, er fiskeøjne og ultravidvinkel objektiver (hvore frontglasset buer kraftigt) samt visse ekstreme teleobjektiver, hvor man kan sætte et filter ind bagest.

Da filtre skrues på,skal du blot skrue det af således at du kan fjerne støvet. Derefter skruer du det på igen.

Du kunne jo undersøge de spejlløse kameraer – mange af dem har mulighed for en trådudløser, de vejer en hel del mindre end spejlrefleks og har samme billedkvalitet – omend Canon's skud på den stamme ikke er den mest vellykkede, da den vægtmæssigt er lidt tungere end visse spejlreflekskameraer.

Men fra andre producenter kan du få spejlløse systemkameraer (=du kan skifte objektiv) på under 300g.

Det er nok den "effekt", der hedder skarphedsdybde. Når du fokuserer, vil det du fokuserer på være skarpt, men kun et begrænset område tættere på og længere væk vil være skarpt.

Skarphedsdybdens størrelse afhænger af blændeværdi, brændvidde og afstand. Jo større blændeåbning (lavere blændetal), længere brændvidde og kortere afstand, jo mindre skarphedsdybde.

Hvis jeg bruger et af mine objektiver med største blænde-åbning (lavest mulige blændetal), længste brændvidde og korteste afstand objektivet kan fokusere på, er dybdeskarpheden kun nogle på mm. En reel udfordring ved ved macrofoto.

Så – prøv at bruge dit macro-objektiv med en større blænde-værdi (mindre åbning) end 2.8 og sammenlign skarpheden.

Iøvrigt findes der programmer, hvor man kan tage fotos af samme motiv med forskellig fokus og "lægge de skarpe dele sammen" til et foto hvor det hele er skarpt. Jeg meneer at huske navnet "Hedlicon Focus" som et af dem.

Hvis der ønskes et LILLE vejrtætnet systemkamera, så er der også topmodellen fra microfourthirds-systemet – Olympus OM-D EM-5, der med et vejrtætnet kitobjektiv (12-50) kan fås for ca. 8500 kr – og sikkert snart falder i pris, da en ny topmodel vil blibve anonceret på tirsdag.

For at præcisere Michaels spørgsmål:

Er det EOS1D mk.III eller EOS 1Ds MK.III ?