Forum-svar oprettet

 Skal det absolut være Canon eller Nikon? Der findes andre mærker, der lige så gode.

Hej  Anders

Flot billede. Nu kan man ikke se EXIF-data, men en noget kortere lukkertid kunne sikkert sagtens gå an, så ville man kunne se strukturen i vandet og skyerne. Det kunne være fint – synes jeg.

Vh  Henning

Hej Lene

Flotte, dramatiske billeder. Et polfilter kunne sikkert gøre underværker, det ville tegne skyerne meget skarpere. De er lidt udflydende.

Hvordan kan det være, at du har brugt så lille blænde og så høj ISO? Selv ville jeg nok ha gjort modsat.

Vh

Henning

Hej Mogens

Det er helt bevidst, at jeg har stillet eksponeringskompensationen på -0,7, sådan kan jeg bedst lide dem.

Jeg er altså ikke enig med fabrikken!

Jeg synes, at de fleste tager deres billeder for lyse.

Vh

Henning

Hej

Du kan prøve billedbutikken.dk. Den har jeg gode erfaringer med.

 

Vh  Henning

Hej Sandra

Prøv at klikke ind på flickr.com, derefter på explore og så Camera Finder. Her kan du finde billeder taget med næsten et hvilket som helst kamera, og så kan du jo vælge ud fra dem – hvis du ellers kan se forskel.

Vh

Henning

Hej –

hvis jeg må blande mig, og fuldende forvirringen blush.

 Flemming har fuldstændig ret, men det er desværre bare endnu mere speget. Nogle kalder nemlig også spejlreflekskameraer for systemkameraer, fordi man kan skifte objektiv på dem. Hvis du fx. går ind på Pentax.dk, vil du se, at man her slet ikke bruger betegnelsen spejlrefleks mere, man kalder dem alle for systemkameraer.

 Så er der også nogle, der betegnes kompakte systemkameraer, det skulle være systemkameraer i en beskeden størrelse.

 I et af de senere numre af DigitalFoto (jeg husker desværre ikke præcis hvilket) kan du under 'Eksperterne svarer', læse en kort definition af de forskellige typer.

Hej

Det var sandelig ikke så lidt, og du er noget sent ude. For at kunne alt du vil, skal du faktisk øve dig i flere år og prøve flere forskellige kameraer.

10.000 er nok også noget i underkanten, da du jo skal have flere objektiver, der sagtens kan koste hele beløbet.

 Mit råd: gå ind til en velassorteret fotohandler og få en grundig snak.

Mvh

Henning

 Hej Lene

 Du skal eksponere efter himlen. Du vælger blændeprioritering og en passende blænde. Derefter retter du kameraet mod himlen og trykker udløseren halvt ned. Nu måler kameraet lyset på himlen og indstiller sig efter det.

Mens udløseren er trykket halvt ned, trykker du én gang på eksponeringslåsen, hvorved lysmålingen fastholdes. Nu finder du motivet og tager billedet. Billedet tages nu efter lyset på himlen. Resten af motivet kan nu blive for mørkt, men det er bare ærgerligt! (Det kan reddes i photoshop)

Mvh

Henning

Hej Ronny

Jeg ved ikke om du er blevet klogere af Flemmings lidt kryptiske svarindecision. Konsekvensen af det må jo være, at hvis en amatør bruger et prof. kamera, bliver det pludselig et amatørkamera.

 Med mit ringe kendskab til Canon mener jeg dog ikke, at dit kamera er professionelt – højst semiprofessionelt. Men jeg kender da en prof. fotograf der bruger sådan et.

 Jeg har kigget lidt på Canons hjemmeside, uden dog at blive meget klogere.

 Men det vigtigste er da også, at du er glad for det.

Hej Daniel

Om det er system eller spejlrefleks betyder vist ikke noget for billedkvaliteten, og en pige vil måske sætte pris på et, der ikke fylder og vejer for meget.

 Det, der har størst betydning for billedkvaliteten er nok objektivet, så brug pengene på det frem for huset. Desværre sælges de fleste kameraer i kit med ofte middelmådige objektiver.

 En ting der ihf for mig betyder noget, er billedets størrelsesforhold. Nogle – vist bl.a. Lumix – tager i forholdet 4:3 (næsten kvadratisk) mens de fleste tager i forholdet 3:2 (mere aflange). Jeg ynder selv det sidste. Og nogle kan i flere størrelser. Men spørg fotohandleren. Og se så også på de mindre kendte mærker.

 God fornøjelse til jer begge.

Henning

Ja, du har ret i, at et DSLR kamera kan være ret uoverskueligt, når man er begynder. Såmænd osse når man er øvet.

 Jeg vil råde dig til at tage et kursus i brugen. Der udbydes mange kurser på aftenskoler og andre steder.

 Du kan osse læse, der findes mange bøger om det. Jeg kan fx. varmt anbefale bogen Digital Spejlrefleks af Michael B. Karbo, den har jeg selv haft meget glæde af.

Mvh   Henning

Du er slet ikke så dårlig til at tage billeder. Du skriver, at du har fotograferet tulipaner, men der er erantis på billedet – det er da et kamera, der vil noget laugh

Hej Olivia

Aldeles fremragende billeder. Godt komponeret, skarpe og med fokus de helt rigtige steder.Jeg kunne ikke have gjort det halvt så godt. Jeg tror du kunne lære mig en masse og gætter på, at du har haft foto på skolen. Håber du vil være fotograf!

Rigtig mange hilsner

Henning 

 Hej Thomas

Jeg spekulerer også på et portrætobjektiv – gerne kombineret makro og portræt. Men hvorfor så stor brændvidde? Man kommer da noget på afstand af sin model.

Vh  Henning