Problem med download af RAW-fotos i Elements 10

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Ole Bruhn 12 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
Ole Bruhn
Medlem

Jeg har for nyligt anskaffet mig et Canon EOS 5D ll som afløser for mit gamle Canon EOS 450D der har fungeret fint sammen med Elements 7. Når jeg forsøger at downloade fotos fra Canon EOS 5D ll i Element´s Organizer via Element´s Photo Downloader sker der det, at Adobe Photo Downloaderen crasher.., altså fryser fast, uden at vise thumbnails, og uden at ville downloade billederne. Jeg har opdateret til ACR-5.2.0.65 der dækker EOS 5D ll.

Som en følge af at Elements 7 har dette problem, har jeg købt Elements 10 for herved at få adgang til en senere RAW plug-in (6.7.0.339) men ak.., problemet er det samme i Elements 10 som i Elements 7.

Jeg håber derfor på hjælp i dette forum.

Lidt detaljer:

– JPG-filer importeres uden problemer i begge Elements udgaver

– Både JPG og RAW filer fra Canon EOS 450D importeres problemfrit i begge Elements udgaver.

– Både JPG og RAW filer hentes problemfrit ind via Canon EOS Utility applikationen – og Elements kan fint behandle filerne når de allerede findes på disken.

– 2 forskellige Adobe-agenter har forgæves forsøgt at løse problemet, og henviser mig til at benytte ´the workaround´.

– På ´nettet´kan jeg finde andre med lignende problemer i Elements 9, hvor der tales om at problemet skyldes at der downloades til en anden mappe end foreslået af Elements, (APDP references) men at problemet ikke eksisterer i Elements 10..!

Jeg håber I kan hjælpe mig..:-)

Hilsen

Ole

Du skal være logget ind for at fortsætte