Jeg har købt et nyt kamerahus, canon EOS 70D, og har nu fået et "problem" jeg ikke tidligere har tænkt over. Billed filerne tager enormt meget plads når jeg overfører billederne til computeren.
Jeg gemmer i RAW format, og til tider både RAW og jpeg.
Jeg vil gerne have muligheden for at redigere mine billeder i photoshop, og gemmer derfor i RAW, men kan jeg gøre noget for at filerne ikke fylder så meget?
Hvad gør I?
Mine overvejelser går på at jeg kan være nødt til at købe en større ekstern harddisc på 1 TB og overføre billederne dertil.
Jeg håber nogen kan give mig et godt råd..
Hilsen
Marianne
Du kunne jo bare skue ned kameraets mexapixel, men så skulle du prøve et fuldframe kamera med 24MP de fylder.
Men mit reele råd køb dig en større harddisk 😉
Hej Marianne.
Mit råd vil være at købe en større ekstern harddisk.
Jeg gemmer altid i RAW. Når jeg har overført billederne til min harddisk på computeren og har redigeret dem, overfører jeg dem til en ekstern harddisk.
Men køb en harddisk på 2 TB. Der er jo udsalg nu, så mon ikke det skulle være muligt at køben en billigt.
Mvh.
Jørgen
Der anvendes ingen eller TABSFRI komptimering af RAW-filer – og det begrænser hvor meget de kan komprimeres.
JPG-filer kan komprimeres meget – men det er IKKE en tabsfri komprimering, jo mere man komprimerer en jpg-fil, jo flere informationer mistes (og Canon er kendt for en ret kraftig komprimering af deres jpg-filer).
Men harddiske er billige og du kan få 1000 GB for lidt mere end 500 kr, så jeg vil anbefale det samme som de øvrige : køb en passende stor ekstern harddisk.
Personligt bruger jeg iøvrigt DOBBELT backup af mine filer (billeder, vioder, dokumenter…), da jeg har oplevet en ekstern harddisk der "døde".
Dobbelt backup betyder i mit tilfælde til en USB-harddisk og en netværksharddisk (NAS).
Samme anbefaling fra mig. Køb en Synology NAS med en masse harddiskplads og en ekstern disk, som du altid gemme offsite – altså uden for sit hus. Fx i bilen eller et andet sted i tilfælde af brænd.
Tak for jeres svar:-)
jeg går på jagt efter en større ekstern harddisk:-)
Hej
Du har altså også den mulighed, at du kan gemme filerne 'i skyen', og her skulle de være helt sikret.
På Flickr kan man p.t. få en hel TB gratis, og mange andre steder kan man også få gratis eller meget billig plads.
Vh Henning
Vær glad for de mange nye pixels og lad endelig være med at gå på kompromis med det. Dog behøver du kun at optage i raw – bruger du PS kan du altid eksportere til andre formater senere. Så kan du jo vælge mellem 8-, 16- eller 32-bit (både på dit kamera og i dit redigeringsprogram). Vælg den højeste som din computer tillader. Den eneste mulighed for at minimere brugen af diskplads er – som digitalfoto tidl. har anbefalet – at konvertere dine rawbilleder til adobes dng-format. men det er tvivlsomt om du sparer ret meget plads. dng-formatet skulle efter sigende være fremtidssikret omend det synes, at formatet pt. lever en temmelig tilbagetrukket tilværelse. du kan hente et dng-konverteringsprogram på adobe.dk. alt efter hvor produktiv du er, kan du ex. starte med en 500 GB harddisk (en USB harddisk er ok og er nemmere at transportere rundt hvis du har brug for det) + en ekstern hd på 2tb til backup som du kan gemme væk, når du er ude at rejse. hele herligheden kan erhverves for ca. 1200 kr. klik ind på bilka.dk. jeg mener også elgiganten har 2tb til ca. 800 kr + et eller andet mindre hd på de 500 gb. dng-konverteringsprogrammet er gratis.
Gem dine foto i RAW format på USB stik
de redigeret billeder gem dem på din PC
Jørgen