Indstilling af kamera

Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Henning Borello Carlsen 12 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
Fuubold
Medlem

Hej alle. Julen nærmere sig jo med hastige skridt (men hvor blev sommeren af?) og har lige bestil ophold i Flensburg, hvor jeg vil rundt med mit kamera og tage billeder af det fantastiske julemarked  og julestemning de har. 

Har en Nikon D3000 spejlreflekskamera. Spørgsmålet er så: Hvordan skal jeg indstille kameraet for at få de bedste billeder ud af det?

På forhånd tak

Janni

 Hej Janni

 Der er åbenbart ingen, der tør gi et bud. Jamen så prøver jeg, selv om jeg nok ikke er den mest kvalificerede:

 Du kunne jo prøve med Auto(!) Nå ja, det var ikke kun en joke. Man kan jo tage det første skud med Auto og så se hvordan billedet bliver, derefter via Info se hvilke indstillinger kameraet selv valgte og så rette ind efter dem.

 Ellers går jeg ud fra, at du vil skyde i kunstigt (jule)lys. Der er altså ikke voldsomt meget af det, så jeg ville nok vælge blændeprioritet på en lidt stor blændeåbning fx. f/5.6 (der dog kan gå lidt ud over dybdeskarpheden) og så fx. ISO 400 (gerne højere, hvis dit kamera ikke begynder at 'støje'; det ved du bedst selv). Lukkertiden kan herved blive lidt lang, hvorfor stativ kan blive nødvendigt. Er der bevægelse i motivet fx. gående mennesker eller kørende biler, som du gerne vil fryse fast med en kortere lukkertid, er du nødt til at gå op i blændeåbning og/eller ISO. Bliver billedet for lyst eller mørkt kan du bruge eksponeringskompensation.

 Lysmålingen skal nok i de fleste tilfælde være multisegment. Men er der fx. et juletræ med lys, du vil ha helt rigtigt belyst, er centervægtet nok bedre.

 Har dit kamera bracketingfunktion var det måske oplagt at forsøge med den.

 Det var et bud, og bliver det ikke godt, har du lidt at gå ud fra. Og har du ikke forstået alt, hvad jeg skriver, så spørg bare igen.

 Ellers  Glædelig Jul

 Henning

Du skal være logget ind for at fortsætte