DSLR-entusiast søger “elskerinde”!

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  LindRasmussen 13 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
LindRasmussen
Medlem

Jeg er temmelig godt "gift" med mine to Canon EOS 5D MarkII huse (med div. glas), men jeg søger et alternativ til lidt mere "native" her-og-nu fotografering (man må hellere passe på hvad man skriver i dette forum forbeholdt DSLR-entusiasterne). Et "semi-professionelt kompaktkamera" hvor billedkvaliteten rager højest i specifikationerne – og priser langt fra Leica-højde!

Jeg har haft lidt kig på Canon's (det bliver i familien) Powershot G12, som blev sat i duel med Nikon's Coolpix P7000 i Digital Foto for et par numre siden.

Det piner mig imidlertid at se G12'eren overhalet på specifikationer af eks. det nye Fujifilm Finepix HS20 (langt større zoom-område, omend knapt så kompakt), der vel egentlig kun kan karakteriseres som et avanceret "amatørkamera"!

Er det kun mulighederne for automatik, der afgør om et kamera er professionelt, semi-professionelt eller til den entusiastiske amatør?

 

Skulle der være en læser med et synspunkt på ovenstående, som evt. vil dele ud af sine erfaringer – og måske berette om lignende overvejelser og beslutninger, så vil jeg være taknemlig for input.

Du skal være logget ind for at fortsætte