Hej alle!
Jeg har et rigtig irriterende problem med mit Canon EOS 450d, når jeg er ude på min rideskole til stævner, eller generelt bare er derude, og skal tage billeder af nogen der rider inde i ridehuset.
Lyset derinde er enormt dårligt, og jeg kan IKKE!!!! bruge blitz derinde(det blænder hestene).
Billedet jeg har tilføjet, er et eksempel af, hvor dårlige billederne bliver.
Mit kamera kan sagtens fokusere og tage fine billeder af ting der ikke bevæger sig – men hva nytter det når man er til spring stævne???
Jeg har prøvet sport funktionen, og det er der intet godt ved. Så har jeg også prøvet at 'lege' lidt med AV, men det blev heller ikke specielt godt.
Har I nogle idéer eller tips til, hvordan jeg kan få de bedst mulige billeder?
Og kender I evt. et ikke alt for dyrt Canon, der ville egne sig super godt til det?
Mvh. Laura.
exif | Aperture: f/5 | Camera: Canon Canon EOS 450D | Exposure time: 1/25 | Focal length: 39 mm | ISO: 1600 exif | Aperture: f/5.6 | Camera: Canon Canon EOS 450D | Exposure time: 1/40 | Focal length: 55 mm | ISO: 1600For mig at se bruger du alt for lang belysninghstid, derfor er hest og rytter uskarpe. Jeg fotograferer selv i ny og næ heste (springkonkurrencer) og her anvender jeg belysningstider hurtigere end 1/100 sekund, typisk 1/500-1/800 sekund (men det var udendørs).
Såvidt jeg kan se, har du to muligheder: ENTEN at anvende højere ISO-værdi ELLER (hvad jeg vil anbefale) at anvende et mere lysstærkt objektiv. Ved at anvende blænde 2.8 istedet for 5.6 vil du kunne reducere belysningstiden til 1/4 af den du anvender (d.v.s. til 1/200-1/250 sec), hvilket bør vil være nok til skarpe billeder.
Jeg fotograferer regelmæssigt på indendørs hundeudstillinger – og KUN med et lysstærkt objektiv (en zoom med blænde 2.0, men det kan du ikke få til Canon).
Hej Laura.
Jeg vil tilslutte mig Flemmings svar, men jeg vil anbefale dig at indstille kameraet til kontinuerlig fokus, hvilket vil sige at kameraets fokus vil følge motivet. Samtidig skal du også indstille kameraet til at "Skyde" i serie. Hvis jeg husker rigtig vil det i dit tilfælde sige 3,5 billeder i sekundet, Så vil jeg tro at det vil være muligt at få nogle skarpe billeder. Har du ikke mulighed for et objektiv med større blænde kan du eventuelt prøve med stativ. Jeg vil anbefale at du øver dig på noget i fart som ikke skal bruges til noget, f.eks cyklister, biler.
Et andet kamera end 450D, kunne være 60D, da du her får 5,7 billeder pr. sekundt og hurtigere fokus.
Jeg bruger selv et 7D, men så er vi i en ande prisklasse. Efter lidt tilpasning har jeg fået gode billeder af motiver i fart.
Mvh.
Jørgen Hansen
Tusind tak til jer begge 🙂
Jeg er helt enig i de andre indlæg. Du SKAL have en hurtigere lukketid, før du får bugt med den bevægelsesskarphed du har i billedet. Det kan gøres med en højere ISO (du har dog desværre valgt max ISO på dette kamera), eller et mere lysstærkt objektiv, f.-eks bklænde 2.8 eller 1.8, jo lavere tal jo bedre under dårlige lysforhold.
En billig måde at få det testet på er at prøve en 50mm F.1.8. Den er MEGET lysstærk, skarp men har ingen zoom mulighed. Koster i ny pris ca. 850,-
Jeg synes du skal prøve at tage billederne i RAW format, med følgende indstillinger. Kamera på TV på 1/125 sek, autofouks på AI-Focus, motor på kontinuerlig, ISO på 1600, zoom på 18mm (ved godt det ikke er optimalt)
Ja billederne bliver for mørke, men hele fidusen er, at når du som jeg kalder det "fremkalder" RAW billedet, kan du hente mere ud af det end et tilsvarende .JPG foto, det vil sige at et mørkt billede kan gøres gøres lystere og med bedre resultat.
Prøv det og meld tilbage hvordan det gik.
Venlig hilsen
Mogens Christensen
http://www.fotokurser.careteam.dk
http://www.livedrive-backup.dk
Jeg vil i forlængelse af mit svar tilføje, at hvis du er instillet på en investering, så køb et bedre objektiv – gode objektiver har MEGET længere levetid end et kamera.
Mange billeder pr. sekund er fint til sportsbegivenheder for at få "billedet", men først skal du have skarpe billeder og ved "action-fotos" (bl.a. sport) betyder det korte belysningstider.
Så check om et f/2.8-objektiv er indenfor de økonomiske muligheder (det f/2.0 zoom-objektiv jeg selv bruger koster et godt stykke på den forkerte side af 10.000 kr og vejer iøvrigt 1.6 kg – jeg har IKKE Canon).