Nybegynder kamera

Dette emne indeholder 3 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  kinthof 10 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
DanielStrandby
Medlem

Hej allesammen

Jeg skal til at købe mig mit første kamera, men er ret meget på bar bund. Det skal bare være godt allround. Jeg har et smalt budget på 3500-4000 kr. inkl. ALT, men det kan sagtens være brugt. 

Jeg ville foretrække et Canon, da jeg kender flere der har det, og der kan jeg låne tilbehør. Jeg er ligeså meget på bar bund omkring objektiv. Lidt begynderhjælp ville være fantastisk :-D. 

På forhånd, tak for hjælpen,

Daniel Strandby


klander6624
Spectator

    Expert har et Canon EOS600D med 18-55 mm til 2999 kr 

    Jeg ville starte med et Sony Alpha 58. Det fåes med forskellige kit-sæt. Tjek http://www.kamerahuset.dk. Det er et rigtig godt starterkamera som er let at bruge.


    kinthof
    Medlem

      Hej Daniel,

      Jeg selv startede for 2 år siden med et Canon 1100D, som var et rigtig godt spejlrefleks at starte ud med. Jeg valgte også at købe Canon da min far og min chef begge kunne låne mig Canon objektiver 🙂

      Jeg har senere solgt mit 1100D og købt et 7D og har nu en række objektiver (Canon 15-85mm f/3,5-5,6 IS USM, Canon 50mm f/1,8, Canon 70-200 f/4 IS USM og Samyang 8mm f/3,8).

      1100D fik jeg en del glæde af. Jeg har blandt andet taget dette billede med fiskeøjet på: http://500px.com/photo/25546801

      Canon 100D ser ud til at være et godt bud på et lidt nyere kamera i den billige klasse. Tjek kamerahuset.dk, de har en pakke med alt inkl. til ca. 4200. Ellers overvej at købe brugt. Spejlrefleks holder godt og ofte sælger folk fordi de enten ikke har tid, lyst eller opgraderer. Jeg selv købte mit 7D brugt for 1,5 år siden og det fungerer helt optimalt! Bare husk at kig efter slid på især metalringene der sætter hus og objektiv sammen og ellers bare test kameraet før du køber.

      Mit forslag er at når du finder et kamera bør du lære alle aspekter af kameraet og bare øve dig i at få gode motiver med det objektiv du har med. Senere kan du jo udbygge din objektiv samling og bevæge dig ud i primes (fast brændvidde), vidvinkler og teleobjektiver og så når du er klar kan du opgradere kamerahuset. Især her er det jo en fordel at købe Canon når du kender nogle du kan låne af og derfor prøve nogle af deres objektiver før du beslutter dig hvilken retning du vil gå i.

      Håber det kunne hjælpe lidt til overvejelserne.

      Venlig hilsen,
      Troels

      Du skal være logget ind for at fortsætte