Jeg har for nylig lånt et Nikon Spejlrefleks kamera (D300) og har nu lyst til et kamera, som tager bedre billeder end mit Panasonic dmc tz7. Jeg overvejer et micro four thirds kamera, som f.eks. Panasonic dmc gf3 eller gf2. Men fotohandleren siger, at et spejrefleks giver bedre billeder.Bedre: dvs sige klarere og skarpere også i dårligt lys.
Er der nogen som har en mening, gerne på grundlag af konkrete sammenligninger.
De spejlløse kameraer har samme sensorstørrelse som spejlrefleks-kameraer fra samme producent og derfor samme billedkvalitet. Producenter af spejlløse kameraer er Olympus, Panasonic, Samsung og Sony, hvor Samsung og Sony har APS-C-sensorer der er lidt større end Olympus's og Panasonics fourthird-sensorer. Billedkvaliteten er efter min opfattelse mere et spørgsmål om påixelstørrelse end sensorstørrelse og da APS-C-sensorerne ofte har flere pixels end 4/3-sensorerne går det ca. lige op.
En efter min opfattelse vigtigere forskel er deres autofokussystem – Spejlrefleks bruger et system (fasedetekt, der kræver en separat sensor i kameraet), der er hurtigere og præcisere end det kontrast-detekt-system, der bruges i kameraer hvor skærmen bruges som søger, således som det er tilfældet i de spejlløse.
Hvis du agter at fotografere sport og andet i hurtig bevægelse – så betyder det at du bør købe et spejlrefleks. Hvis du ikke agter at tage mange af den type fotos, så kan et af de mindre og lettere microfourthirds-kameraer være et godt bud.
Angående fotos i dårligt lys: det afhænger i meget høj grad af hvilken optik du anvender – uanset om det er spejlrefleks eller microfourthirds.
Tak for svaret, det var en god hjælp. I mellemtiden er det gået op for mig, at de små micro four thirds kameraer er lidt større, end jeg bryder mig om. De kan ikke være i en lomme med zoom-optik monteret. Så kan jeg lige så godt gå efter et spejlrefleks.
Microfourthirds med zoom-optik er nu ikke større end f.eks. et "superzoom-kompaktkamera", d.v.s. et relativt kompakt kamera med stort zoom-område (12-36x).
Størrelsen af et kamera er et kompromis – skal det kunne være i en lomme, må man ofre noget andet.
Jeg bruger selv spejlrefleks, et af de større med metalhus og vejrtætning. Jeg har overvejet et microfourthirds-kamera som sekundært kamera når jeg ikke har lyst til at slæbe for meget med men har indtil videre droppet det grundet den relativt sløve autofokus, der dog er markant hurtigere end i de små kompaktkameraer.