Forum-svar oprettet


kimbille
Participant

    Hej Danni

    Der kommer altid noget nyt og spændende og anderledes i morgen eller om et par måneder, så det kan aldrig betale sig at vente. Det bliver hele tiden videreudviklet på indmaden i kameraerne, men de basale funktioner (at tage billeder – og de senere år video) bliver der ikke sådan lige ændret på.

    Kig hellere på hvad du vil bruge kameraet til og hvor meget du tror du vil bruge det. Er det bare til her-og-nu billeder eller vil du mere tage ud for at fotografere; f.eks. dyr, mennesker, arkitektur, landskaber.

    Hvis overvejelserne går i mange retninger: macro, vidvinkel, tele, video osv. så gå efter nyeste model af Nikon, Canon eller Sony i klassen over amatør/begynder. De har det største udvalg af objektiver, så vidt jeg ved, godt suppleret at Sigma og Tamron.  

    Find en fotohandler hvor du kan få forskellige modeller i hænderne så du kan mærke hvad der passer bedst i dine hænder. Der er forskel på knappernes placering, grebes størrelse osv.

    Det kan også være du skal overveje om det skal være et systemkamera i stedet for. Det er nok her du kan finde de nyeste funktioner/gadgets, hvis det er det, du går efter.

     

    Hilsen

    Kim