Forum-svar oprettet

 Hej 🙂

 

Prøb at åbne dvd'en (højreklik > "Åbn", hvis den ikke vil makke ret) og dobbeltklik på filen "start.html". Så skulle menuen meget gerne åbne.

 

Mvh.

Martin

 Hej Marianne

 

Det er generelt nogle meget interessante og teknisk gode billeder, du har taget. Men der er jo altid plads til forbedringer 😉 Jeg vil ikke skrive om alle dine billeder, men blot fremdrage et par stykker – jeg håber at du kan bruge kommentarerne til noget!

 

1) "Botanisk have i Christchurch." er rigtigt godt komponeret billede og det er taget på det helt rigtige tidspunkt. Dog kunne du godt være noget hårdere i beskæringen, så der er mere fokus på manden. F.eks. kunne du efter min mening sagtens skære højresiden med bænken etc. væk. På dén måde vil du også bedre kunne gøre de mange parallelle linjer til venstre for træet merte tydelige. En anden mulighed var at gøre billedets farveskala mindre "moderne" – eller lave fotografiet om til sort-hvid.

 

2) "Vinter stemnings billed fra en lystbådhavn" er ganske rigtigt et oplagt motiv – og en alternativ vinkel kunne, som du også skriver, måske have gjort billedet endnu bedre. Efter min mening kunne du have opnået et bedre billede dels ved at sørge for at baggrunden have været mindre rodet, dels ved at have fået noget mere af græsset med i bredden. Prøv at forestil dig at der kun havde været skibet, græspletten og sne – så ville det have set ud som om skibet stod på en lille ø omgivet af et hvidt hav 🙂

 

3) "Et kik ind i en Pasta og nuddel Retaurent i Tokyo, Japan" synes jeg er et af dine flotteste billeder – rigtigt godt set! Billedet er en smule skævt, hvilket man især kan se forneden, så prøv at rette det op. Du kan også prøve at beskære billedet lidt, sådan at der kommer noget mere ro i det. Hvis jeg var dig ville jeg skære alt fra den venstre billedstolpe og mod venstre væk, samt hjørnet af skiltet til højre. Det ser ud til at du synes at det mest interessante i restauranten er strukturerne (ihvertfald at dømme udfra hvordan du har lagt skarphedsplanet i billedet) – og dem ville du kunne fremhæve yderligere ved at lave billedet sort-hvidt. Hvis du gør dét, mister du selvfølgelig noget af den fornemmelse af varme, du har fanget i restauranten. Men jeg er sikker på at det ville se flot ud alligevel!

 

Generelt synes jeg bare at du skal fortsætte som hidtil – det er jo tydeligvis noget, du er rigtigt god til 🙂

 

Venlig hilsen

Martin

 

Det er sådan en hér: http://en.wikipedia.org/wiki/Zipper_storage_bag (som jeg faktisk ikke aner, hvad hedder på dansk). Man kan også få nogle mere professionelle nogle, men de er garanteret ret dyre 😉

 

Ift. at tage billeder i sne afhænger det meget af, hvad du gerne vil tage billeder af: Hvis du f.eks. gerne vil tage et billede af en person på baggrund af et snelandskab, så prøv at lave en spotmåling på vedkommende ansigt og overeksponer en smule. Men prøv dig frem med de forskelle programmer 🙂 Hvis de så ikke giver nogle acceptable resultater, må du sætte kameraet på en af programmerne, hvor du selv kan styre nogle parametre.

 

Noget helt andet er, at du kan risikere at billederne får nogle blå toner, hvor du ikke kan se det i virkeligheden. Det skyldes uv-stråler, der reflekteres af sneen og bliver værre, jo højere oppe, du er. Du kan forsøge at fikse det i Photoshop e.l., men hvis du kan finde et billigt et, er det en god idé at sætte et uv-filter på objektivet. Så sparer du nogle kedelige timer foran computeren 🙂

Hej Mathias

Jeg synes at mange af dine billeder er rigtigt spændende. Men der er nogle ting, jeg synes at du skal prøve at arbejde med.

Det første er valget af hvor meget af motivet, der skal med på billedet. Jeg går ud fra at du har valgt at tage de billeder, du har lagt op her i forummet, fordi du selv synes at motiverne kunne blive til nogle interessante billeder. Og det er der mange af dem, der er blevet! Men måske skulle du prøve at tænke lidt mere over, hvad du synes der er de vigtigste ting i billederne og så prøve at fremhæve dem.

Nogle af dine (makro)billeder er næsten abstrakte og det er spændende at du vælger at fokusere på tingene (et hegn eller et rusten stålgitter) så det bliver ligegyldigt hvad motivet er. For den måde tingene ser ud på er jo nogle gange spændende nok i sig selv smiley

Og du er helt sikkert på vej mod noget at det rigtige, for eksempel i det billede du har kaldt "Natur indhegnet". Venstre side af billedet kan man næsten ikke se hvad forestiller, men det gør ikke noget – det er jo flot alligevel. I højre side kan man derimod se nogle planter, der er vokset ind i et hegn – hvilket også er flot. Men du kunne godt gøre kontrasten endnu mere tydelig ved at lade noget af planten stå helt skarpt, hvilket ville se flot ud ved siden af det meget uskarpe i venstre side.

Noget andet, jeg synes du skal arbejde lidt med, er teknikken. Det vil blive meget nemmere for dig at tage de billeder, du gerne vil, hvis du kender de tekniske muligheder, dit kamera har. Du vil for eksempel helt sikkert få meget ud af at lære at styre skarphedsdybden (der er et udtryk for hvilke ting, der står skarpt "i dybden" i billedet). Det er nemlig en rigtigt god måde at fremhæve det, du synes er det mest spændende i billedet. Skarphedsdybden er afhængig af blændeåbningen (jo større blænde, jo mindre skarphedsdybde), brændvidden af dit objektiv (jo længere brændvidde, jo mindre skarphedsdybde) og afstanden til motivet (jo tættere på, du er, jo mindre skarphedsdybde). Så prøv at leg lidt med nogle af de ting og se, hvad der sker!

Ellers synes jeg bare at du skal fortsætte med at tage billeder af ting, du synes er flotte eller spændende – på en måde, så det bliver til nogle spændende billeder, selvfølgelig wink. Det ser ud til at du er god til at finde motiver, hvor man måske ikke havde ventet at få et godt billede ud af det. Og det er jo en pointe i sig selv at mange af de ting man ser til hverdag måske er værd at kigge lidt nærmere på.

Regn på en rude har alle jo set en masse gange, men det er jo alligevel de færreste, der kan finde ud af at tage et billede som det her: http://1x.com/photo/32061/. Og sådan ser regn på en rude jo faktisk også sjældent ud "i virkeligheden". Men hvis man har styr på sit kamera og på hvad man gerne vil tage et billede af, åbner det op for en masse spændende muligheder for hvordan man kan få tingene til at se ud på et billede.

God fornøjelse!

Mvh.

Martin

 

Jeg kan sagtens hente dem?!

Hej Eva

 

Du kunne også overveje et Micro Four Thirds-kamera. De er en del mindre end et digitalt spejlrefleks. Se for eksempel billedet på siden her http://www.photoradar.com/reviews/buying-guides/dslr-vs-micro-four-thirds-head-to-head-review.

 

jeg har ikke selv nogen erfaring med den slags kameraer, men det ser ud til at de er ligeså avancerede som digitale spejlreflekser. Der har været nogle artikler i Digital Foto, men jeg kan desvære ikke huske hvor. Her på hjemmesiden har jeg blandt andet fundet http://digitalfotoonline.dk/test/kameraer/panasonic-lumix-dmc-g10, som bladet virker til at være ret glade for smiley

 

Held og lykke med at finde det helt rigtige kamera!

 

Mvh

Martin